Nyhedsbrev marts 2023

Hej VSK’er,

så er der nyhedsbrev for marts.
Som altid, læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på vskdyk.dk.
Dyk – dyk – dyk
  • Nu på søndag den 5. marts: Dyk efter deltagernes kvalifikationer. Det bliver med Triton hvis vi er nok og vejret er med os, og hvis ikke, så Furesøen. FF Robert
  • Søndag den 12/3: ** med Triton til Landgangsbåden. FF Robert
  • Lørdag den 25/3: Affaldsindsamling i Vedbæk havn. Det er tid til årets “Grossreinemachen”, som den nye havnefoged sætter lige så meget pris på som den gamle. Danmarks Naturfredningsforening står bag kampagnen. Du kan give en hånd under overfladen eller oppe på kajen. Når vi er færdige, er der kaffe og kage. Tovholder Michael
  • Fra midten af april kommer årets hold af CMAS*-kursister på Triton. Glæd jer til at møde entusiastiske nye dykkere, når de springer ud til maj!
Dyyyk lidt længere
Svenskerne kommer! Vi har stablet en udveksling med Sydkustens Sportdykarklubb i Karlshamn ved Blekingeskærgården på benene. Mød dem på ny.ssdk-karlshamn.se eller se billedet ovenfor fra deres seneste tur her i weekenden.
  • Den 3.-4. juni besøger de os. Der bliver seks pladser til SSDK’ere og seks til VSK’ere på Triton i de to dage. Turene bliver slået op i kalenderen, så man kan melde sig på de enkelte dage. Der bliver nok også noget grill og hygge lørdag aften.
  • Den 9.-10. september tager vi på genbesøg hos dem i Karlshamn. De har en båd på størrelse med Triton og glæder sig til at vise os skærgården. Vi vil formentlig bo i hytter på en campingplads tæt på deres (meget lille) klubhus, hvilket medfører en egenbetaling for hytten – mellem 570 og 970 DKK per 4 personers hytte per nat, alt efter hvilken hytte vi kan få. Kørsel arrangerer vi som vi plejer, nogen lægger bil til og vi deles om omkostningerne.
Oven vande
  • Mandag den 6/3 og mandag den 27/3: Flasketrilleraften.
    Her kan du få hjælp til det årlige flaskeeftersyn, hvis du ikke er mixer-blender og klarer den selv eller beder en dykkerbutik om det. Husk også at registrere hos aktivitetskoordinator@vskdyk.dk eller materialeforvalter@vskdyk.dk, hvis du har købt en ny flaske, har fået den gamle trykprøvet eller måske tidligere ikke har fået registreret din flaske. Forsikringen kræver, at vi har et register over alle flasker, der fyldes på vores anlæg. 
    Tip fra Robert: Han har fået trykprøvet sine flasker sidst hos B-Tech i Kastrup. Det var billigt, hurtigt og godt, siger han. Se www.btechinspection.dk.
  • Mandag den 13/3: Generalforsamling
    Din stemme tæller! Hvis du ikke kan komme, giv gerne en fuldmagt til en, der kommer, eller til bestyrelsen.
  • Onsdag den 22/3: Thomas holder kompressorkursus. Det kursus er en forudsætning for selv at fylde luft på flasken.
  • Torsdag den 23/3: Filmaften. Michael viser “Livet i vandet”, en fin doku i flere afsnit
  • Tirsdag den 18/4: Sikkerhedsaften. Har du styr på oxybox og hjerte-lunge-redning? Med hjelp fra vores helt egen læge Annika får vi den årlige genopfriskning af nødprocedurerne.
Svømmehallen
Alt er som det har været vinteren igennem:
  • Juniorsnorkeltræning og mulighed for svømmetræning og grejtest fredag kl 20
  • UV-rugby onsdag kl 20
  • Pga energiforsyningssituationen er temperaturen lidt koldere end sidste vinter og vandtiden er kortet ned til tiden 20-21 begge dage. Vi må gerne stå omklædt og klar i hallen kl. 20, så længe vi ikke generer de svømmere, der har bassinet frem til kl. 20. Ligeledes må vi gerne gå i brusebad og klæde om efter kl. 21, vi skal bare være ude af vandet kl. 21. Det lille varme bassin og saunaen er lukket.
 
Siden sidst
  • Vejret var heller ikke med Triton denne måned, begge ture blev aflyst pga. vind.
  • Der var filmaften. Vi så “Last breath”. Den ligger på Netflix og kan varmt anbefales.
  • Teoridelen af tørdragtskurset løb af stablen, med masser af grej i sofaerne, en del røverhistorier og god tilslutning. Nogen af kursisterne har nu den praktiske del til gode, mens de hidtil certifikatløse, men øvede tørdragtsdykkere nu kan se frem til et nyt plastikkort. Tak til Michael og Robert for undervisningen!
  • Fartøjsførerne samledes for at drøfte Triton og deres rolle i klubben. Det var lidt af en forløsning, da aftenen havde været planlagt første gang lige efter første coronanedluk. Der var rigtig fin tilslutning og nogen gode diskussioner. Det er nogen seje gutter vi har til at sejle vores både!
  • Til gengæld var der ikke så meget tilslutning til fastelavn, at det kunne betale sig at hoppe i vandet. Det er vel mest også børnenes fest.
Som sagt, læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på vskdyk.dk.
Har du feedback eller foreslag til arrangementer, skriv til aktivitetskoordinator@vskdyk.dk.
Vi ses derude!
Antje, aktivitetskoordinator