Nyhedsbrev marts 2022

Hej VSK’er,

Her er nyhedsbrevet for marts.

Som altid, læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på vskdyk.dk.

Dyk – dyk – dyk

  • Lørdag den 5. marts: Dybt dyk til Robert 33-40 m. FF Christian. Kom frisk, der er mange ledige pladser!
  • Lørdag den 19. marts: *-tur med Triton, dobbelt dyk til Kanonvraget og Sværdfisken 10-12 m. FF Martin.
  • Søndag den 27. marts: **-tur til Anemonevraget. FF Robert. Også her mange ledige pladser!
  • Lørdag den 2. april: Tur med Triton til et vrag i nærheden. FF Claus P. Mange ledige pladser og god mulighed for at påvirke målet!
  • Sommertogten til Gilleleje den 5.-8. maj er fortsat åben for tilmelding

PastedGraphic-2

Klubaftener

  • Tirsdag den 8. marts holder Maria Bollerup foredrag om Huleeventyr i Indonesien
  • Lørdag den 12. marts kommer den længe ventede vinterfest. Vi har langt om længe mulighed for sammenskudsgilde igen. Tilmeld dig på vskdyk.dk og gå derefter ind i denne doodle: https://doodle.com/poll/ivz28xdncspqau78. Skriv navn og hvad du tager med.

Svømmehallen

Det sædvanlige svømmehalsprogram fortsætter:

  • Svømmetræning fredag 20-22
  • Juniorsnorkeltræning fredag 20-21
  • UV-rugby onsdag kl. 20. Frederik skriver: “Lige nu er der rigtig godt gang i undervands rugbyen med 10-12 mand til træning. Der er stadig plads til flere og vi spiller på et niveau så alle kan være med.”

Siden sidst

  • Det blev til enkel dykkertur med Triton i strålende solskin til nordspidsen af Hven den sidste februarweekend
  • Der har været generalforsamling. Bestyrelsen er blevet ommøbleret: Michael er ny formand, Maria Bollerup ny næstformand, Allan ny uddannelsesleder og Frederik Hinz Andersen samt Peter Hertling nye suppleanter. Tak til Mette og Palle for indsatsen i bestyrelsen i de forgangne år! Forslaget om vedtægtsændring blev ikke godkendt. Fuld referat findes på vskdyk.dk under “Drivtømmer” i menuen.
  • Der har været introaften til UV-rugby for juniorer. Nu er der regelmæssig juniorer med til UV-rugby om onsdagen, og det er det lidt mere erfarne hold rigtig glad for!
  • Er din flaske løbet ud af trykprøvningen for nylig eller gør den lige om lidt? Så er den ikke den eneste. Der er en hel del af dem ifølge vores flaskeregister. Så kig efter, få flasken trykprøvet, hvis det er på tide, og skriv flaske-ID og trykprøvedato til aktivitetskoordinator@vskdyk.dk eller materialeforvalter@vskdyk.dk – også, hvis din flaske er blevet trykprøvet i løbet af de sidste to år, hvor vi ikke har fulgt op.

Som sagt, læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på vskdyk.dk.

Har du feedback eller forslag til nyhedsbrev eller arrangementer, skriv til aktivitetskoordinator@vskdyk.dk.

Vi ses derude!
Antje, aktivitetskoordinator