Nyhedsbrev December 2022

Hej VSK’er,

Her er nyhedsbrevet for december.

Som altid, læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på vskdyk.dk.

Dyk – dyk – dyk
Søndag den 4. december: Adventsdyk med Triton, dybde efter deltagernes kvalifikationer. DMI lover køligt, men tørt og nogenlunde roligt vejr, så kom frisk! FF Robert giver deltagere med nissehue fortrinsret 🙂
Hold øje med kalenderen, om der skulle snige sig et nytårsdyk ind.

Arrangementer oven vande

  • Lørdag 10-Dec: Julefrokost. Der er hjemmebryggede juleøl, fremstillet i flaskerummet under brygger Allans kyndige vejledning. Jan har udstyret musikanlægget med nye adgangsforhold, så alle julenissernes playlister kan komme på. Så der er lagt op til en ganske ordentlig fest! Tilmeld dig i kalenderen og derefter i denne doodle, hvor du under “Navn” skriver dit navn og den ret, du tager med til fællesbordet: https://doodle.com/meeting/participate/id/dBNGVg2d

Svømmehallen

  • Juniorsnorkeltræning og mulighed for svømmetræning og grejtest fredag kl 20
  • UV-rugby onsdag kl 20
  • Pga energiforsyningssituationen er temperaturen lidt koldere end sidste vinter og vandtiden er kortet ned til tiden 20-21 begge dage. Vi må gerne stå omklædt og klar i hallen kl. 20, så længe vi ikke generer de svømmere, der har bassinet frem til kl. 20. Ligeledes må vi gerne gå i brusebad og klæde om efter kl. 21, vi skal bare være ude af vandet kl. 21. Det lille varme bassin og saunaen er lukket.

Hjemmesiden

  • En softwareopdatering hos vores hjemmesideudbyder one.com har givet VSKs hjemmeside lidt udfordringer. Den virker igen som den skal, men ser lidt anderledes ud end før.

Siden sidst

  • Triton har heller ikke været ude i november. Denne gang var det en kombination af dykkermangel og vintervejr.
  • Der var igen et stranddyk fra dykkerplatformen i Skovshoved Havn, denne gang et rigtig natdyk. Fun fact: Hundestejler kan lave bait balls!
  • Michael, Dica og Allan viste superflotte film og billeder fra det sydlige rødehav til klubaften i starten af november.
  • Maria holdt foredrag om hule-eksploration i Mexico på Yucatán-halvøen. Dernæst fortalte hun om planerne for hendes kommende eksplorationseventyr til næste år i Indonesien. Opdatering på, hvordan det gik, følger næste vinter!
  • Som sagt, læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på vskdyk.dk.

Har du feedback eller forslag til arrangementer, skriv til aktivitetskoordinator@vskdyk.dk.

Vi ses derude, ikke?
Antje, aktivitetskoordinator