Extra nyhedsbrev

Hej VSK’er,

ekstra nyhedsbrev midt på måneden med det nyeste nye. Mere info og tilmelding som altid på vskdyk.dk.

Nytårsfest
var planlagt til den 5. februar, men vi tænker det er sjovere at feste, når smittetallene forhåbentlig er på retur igen. Ny dato: 12. marts. Sæt kryds i kalenderen, nærmere info følger med martsnyhedsbrevet.

Sommertogt
Vi gentager sidste sommers succes med at at besøge dykkerklubben Bundskraberen i Gilleleje og dykke i Kattegat. Det bliver en forlænget weekend, den 5.-8. maj. Claus P. sejler Triton op torsdag eftermiddag og hjem igen om søndagen. Der er mulighed for dyk på vejen, hvis nok dykkere sejler med. Vi overnatter i Bundskrabernes klubhus og tanker også luft/nitrox hos dem. For at forebygge dykkermangel gennemfører vi kun turen, hvis der bliver 5-6 faste tilmeldinger for hele den forlængede weekend, dvs. minimum fredag morgen til søndag.

Stenrev
Vi tager et dyk på den foreslåede lokation på lørdag og dokumenterer udgangstilstanden. Kom med, hvis du også vil se det!
Er du mere til et regulært dyk i den kommende weekend, er der ledige pladser på turen på søndag til Kalle og K7.

Drivtømmeren
Det glemte jeg at skrive i det regulære nyhedsbrev: Der er ny artikel i Drivtømmeren på vskdyk.dk. Michael skriver om en tur til de svenske Väderöarna.

Vi ses derude
Antje, aktivitetskoordinator